Når du besøger Singapore, er der et hav af fantastiske aktiviteter. En af de mest populære om aftenen er det imponerende Spectra Lys- og vandshow ved Marina Bay. Showet varer ca. 15 minutter, er gratis og kombinerer en fabelagtig symfoni af lys, vand, musik og lasere. Med Singapores imponerende skyline som baggrund og showets lys, der danser på vandet, er det en oplevelse, du ikke må gå glip af.
Kombinér med andre oplevelser
Spectra showet passer perfekt sammen med flere af Singapores højdepunkter i området:
- Garden Rhapsody i Gardens by the Bay
Efter at have set Spectra, kan du tage videre til Gardens by the Bay og nyde det fortryllende Garden Rhapsody-lys- og lydshow, hvor de ikoniske Supertrees lyser op i takt til musikken. Denne magiske atmosfære vil uden tvivl fuldende din aften. - SkyPark på toppen af Marina Bay Sands
Inden Spectra starter, kan du tage en tur op til SkyPark på toppen af Marina Bay Sands hotellet for en uforglemmelig udsigt over Singapores skyline. Fra 57. etage kan du betragte byens imponerende vartegn og nyde en fantastisk panoramaudsigt, især når mørket falder på, og lysene i byen tændes. - Shopping i The Shoppes at Marina Bay Sands
Hvis du elsker shopping, er The Shoppes at Marina Bay Sands det oplagte sted at tilbringe tid inden eller efter showet. Her finder du eksklusive butikker, caféer og restauranter, der tilbyder alt fra luksuriøse mærker til delikate madoplevelser.
Tag med på vores Singapore by Night tur, hvor vi har inkluderet de bedste oplevelser om aftenen. Kontakt os for mere information.
Praktisk information om Spectra lys- og vandshow
Showet vises to gange hver aften, normalt kl. 20:00 og kl. 21:00, og på fredage og lørdage er der en ekstra forestilling kl. 22:00 (sidst opdateret okt. 2024). For den bedste udsigt anbefales det at placere sig langs Marina Bay-promenaden i god tid ved The Shoppes at Marina Bay Sands.